Menu

Skråen-koncerter

I løbet af sommeren stiller Aalborg Chang med frivillige til bar, hegnsvagt og oprydning ved en række store koncerter i Skovdalen og Karolinelund – og vi har brug for din hjælp!

Som frivillig bliver du en del af et godt fællesskab sammen med andre Chang-medlemmer, samtidig med at du oplever koncerterne fra en helt ny vinkel. Opgaverne er nemme, hyggelige og overskuelige og inkluderer blandt andet:

  • Barvagter – servering og salg af drikkevarer
  • Hegnsvagter – sikre adgang og skabe tryghed for gæster
  • Oprydning efter koncerten

Vagterne ligger typisk mellem kl. 17.00 og 23.00 afhængig af koncertens længde. Det er ikke et krav at man er medlem af Aalborg Chang for at hjælpe – alle er velkommen.

I 2025 deltog vi ved 10 koncerter, og vi forventer at stille med frivillige samme antal i 2026. Når koncerterne og datoerne er fastlagt offentliggøres det her på siden og de bliver oprettet som aktiviteter i Kampklar, hvor du kan tilmelde dig direkte.

Kontakt:

Rasmus Enggaard, frivilligkoordinator
ref@aalborgchang.dk
Tlf. 30 11 31 76

Luk